Er du medlem af skolekredsen på Skelbæk Friskole?

 

Hvad betyder det, at være medlem af skolekredsen på Skelbæk Friskole:

Som medlem af skolekredsen på Skelbæk Friskole yder Du en aktiv støtte til vores lokale skole. Skolekredsen er for alle, også dem der ikke har børn på skolen.

Der findes mange ildsjæle og hjælpende hænder i lokal området, og det sætter vi stor pris på. Har man ikke tid eller mulighed for at give en hjælpende hånd, men gerne vil vise en form for støtte er det derimod muligt at blive medlem af skolekredsen.

Et medlemskab koster 250 kr. pr. år, men der kan selvfølgelig støttes med et større beløb. Støttebeløb til skolekredsen øremærkes til konkrete forbedringer og nye tiltag på skolen, og går ikke bare direkte ind i driften. Det kan være til indkøb af specielt udstyr, årskort til f.eks. Eksperimentariet, Zoo m.m. Derudover opnås der stemmeret til generalforsamlingen og dermed mulighed for direkte indflydelse på driften.

Skelbæk Friskole er nystartet i 2013. Skolen har fra 0.-9. kl. En skole i lokalområdet er et stærkt aktiv, og gør det attraktivt for nye familier at bosætte sig i Magleby-Klippinge området.

Hvis medlemmer af skolekredsen oplyser en e-mailadresse, så inviterer skolen til flere arrangementer i løbet af året. F.eks. høstfest, forårskoncert m.m.  

I er altid velkomne til at besøge skolen.

Vi har brug for al den opbakning vi kan få og håber at hører fra jer.

Vi har endvidere nedsat et fundraising-udvalg. De skal hjælpe os med at skaffe midler til forbedring af skolen eller indkøb af udstyr til børnene. Udstyr som vi ellers ikke har mulighed for at prioritere. Så har du forudsætninger eller bare lyst til at deltage i fundraising til fordel for skolen, så er vi klar til at byde dig velkommen i udvalget.

Har ovennævnte vakt Jeres interesse for at blive medlem af skolekredsen af Skelbæk Friskole bedes I:

Indbetale kr. 250,00 på skolens konto, Sparekassen Sjælland, Reg. nr. 5292 kontonummer 0000215473

Send en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på tlf. 87 53 82 90.

Vi glæder os til at byde velkommen til nye medlemmer i skolekredsen.